Ord fra en bibliofil

Vi er bare selv af Linda L. Abildgren, 2016. Anmeldereksemplar fra Damgaard. Antal stjerner: 4/5

Hvornår ved man, at man er klar til at få børn og hvordan er det egentlig at være alenemor i dagens Danmark?

Denne bog er baseret på indlæg fra den danske blog Blogsbjerg, som Abildgren har blogget på i en årrække efterhånden og den handler om hendes liv og særlig om livet som selvvalgt alenemor. Hun tager læseren tilbage helt til begyndelsen af forløbet, endda endnu før hun tog beslutningen om at blive alenemor. På dette tidspunkt boede hun i Århus, arbejdede som tolk og underviste i et fitnesscenter og var single efter et længere forhold. Der var en vis ro over hendes liv, som kan ses i dette uddrag:

”Jeg: et heldigt menneske

Efter en dag i selskab med en gammel, kær ven, som jeg ser alt, alt for lidt, og en snak om alle de store ting i livet, gik jeg hjem gennem et skumringsramt Århus.

Som jeg gik der med månen hængende på himlen og byen pyntet med lys, blev jeg overvældet af den stille, taknemmelige glæde. For jeg elsker virkelig mit liv, de små skønhedsfejl til trods. Jeg elsker at bo i Århus, jeg elsker mine jobs, og jeg har de mest formidable mennesker i verden omkring mig. Det er snart jul, i aften skal jeg i biografen, og jeg glæder mig til næste år.

Og i morgen skal jeg ingenting. Overhovedet.”

Men pludselig går alting over stok og sten. En dag melder hun på sin blog at hun er gravid og hun giver os indblik i mange af hendes overvejelser gennem graviditeten. En dag melder Anton pludselig sin ankomst og livet ændres fuldstændigt. Selvom han ikke altid er verdens nemmeste barn, er man som læser ikke i tvivl om at hans mor elsker ham og det er interessant at følge med i hans udvikling på allerforreste række. Der er beslutninger, som skal tages og en af de ting, som Abildgren støder på, er spørgsmålet om, hvad hun egentlig vil kalde det, som hun er:

”Enlig mor lugter så grimt af 1950’erne, fabriksarbejde og klamme, etværelseslejligheder på kvisten. Singlemon giver mig associationer til hyæner, der lusker rundt på savannen og tålmodigt venter på, at nogle af the doublemoms bliver færdige med handyret, så man kan kaste sig over de sørgelige rester.

Indtil videre er jeg endt med sætninger som ”jeg er alene med ham” og ”vi er bare selv”, når jeg bliver afkrævet civilstatus, hvilket gør decideret ondt på en ord-samler som mig. Der må sgu da være et ord? Jeg er villig til at gå svensk eller tysk på det, hvis det bare giver mening.”

Men hvor meget kan et liv egentlig ændre sig over et par år?

Jeg havde ikke læst bloggen bag denne bog, før jeg begyndte på den, men det vil jeg fremover af en simpel grund: Abildgren skriver virkelig humoristisk og reflekterer på en interessant måde. Hun er desuden også hudløst ærlig og dette også selvom det nok ikke falder i god jord alle steder. Abildgren tager lidt læseren med på en rejse gennem hendes beslutninger og det var jeg særlig vild med som læser. Alt i alt en humoristisk skildring af livet som alenemor og de beslutninger, som kan ændre et liv markant, når man tager dem.