#1 Bøger og film: The Great Gatsby
I årevis så jeg en bog på mine forældres lille bogreol, men jeg åbnede den aldrig rigtig. Teksten på bogens ryg sagde “Den store Gatsby” og på forsiden var ovenstående billede med Mia Farrow og Robert Redford. Billedet stammer fra den gamle film fra 1974 og i mange år tænkte jeg ikke over, at min mor ejede bogen. Da jeg købte “This side of Paradise” i mit sidste gymnasieår i en antikvar, som også er skrevet af Fitzgerald, tænkte jeg ikke på hvorvidt den kunne hænge sammen med den gamle bog.
Fast forward til et fag på Litteraturhistorie en del år senere. “This side of Paradise” havde stået længe på min bogreol i Aarhus, og da jeg stødte på navnet Fitzgerald i en pensumtekst, kiggede jeg nærmere på den og ved en søgning på forfatteren erfarede jeg, at der snart ville komme en stor filmatisering i biograferne af “The Great Gatsby”. Jeg anskaffede mig hurtigt bogen og besluttede mig for at skrive om Fitzgerald og den periode, som blev kaldt “the roaring 20’ies” af Gertrude Stein. Jeg besluttede mig for dette op til jul og da jeg var hjemme i julen, fandt jeg min mors bog på hylden og spurgte hende om hendes kendskab til historien.
Det viste sig, at min mor havde læst bogen dengang hun var ung og hun kunne også godt lide filmen. Jeg fandt filmen på YouTube og jeg blev bestemt ikke skuffet. Typisk 1970’er stil og jeg var helt vild med den simple stil. En lille gæsterolle har Edward Herrmann faktisk, som jeg bedst kender fra rollen som bedstefaren Richard i Gilmore Girls. Jeg begyndte at opsøge serier om 1920’erne (både store og små, nye og ældre) og jeg blev særlig glad for “House of Eliott”, som foregår i London i denne periode. Men tilbage til Fitzgerald. Allerede da jeg hørte, at det var Baz Luhrmann, som stod bag den nye filmatisering, vidste jeg, at den ville blive meget mere storslået end den gamle. Luhrmann har instrueret film som “Moulin Rouge”, “Australia” og ikke mindst “Romeo + Juliet” og jeg fik ganske ret. Der er ikke sparet på noget som helst i den film og skuespillet er fremragende.
Leonardo DiCaprio spiller rollen som Jay Gatsby, Carey Mulligan indtager rollen som Daisy Buchanan og Tobey Maguire spiller mellemledet Nick Carraway. Soundtracket, som Jay-Z var med til at skabe, passer virkelig godt til stilen og titelsangen “Young and beautiful” af Lana Del Rey er ubeskrivelig fantastisk! Filmen er virkelig smuk og det er helt ud forståeligt, at costumedesigneren Catherine Martin (som i øvrigt er Luhrmanns kone) vandt både en Oscar, en BAFTA og AACTA (og faktisk et hav af mindre priser). For dem, som er vilde med “the evening gowns” i Downton Abbey, er denne film en must-see.
Begge film følger bogen ret godt og jeg kan bestemt anbefale dem. Måske er det bedst at starte med den gamle film, da dens simpelhed er fascinerende (og måske skuffende efter man har set Luhrmanns version, hvis storslåethed kan blæse én helt bagover). Filmen fra 1974 kan man lige nu finde på Netflix og selvom den har sine stille øjeblikke, er den sin lange længde på 2 timer og 23 minutter værd. Bogen er blandt mine favoritter og da jeg nu har læst en masse om Fitzgeralds forfatterskab, glæder jeg mig til at dykke ned i hans kone Zeldas eneste roman “Save me the Waltz”, som jeg købte for et par måneder siden i England.
Billedet længst til venstre er originaludgaven og dette forår læste jeg på studiet, at der er noget helt specielt ved det første smudsomslag til denne bog. Der eksisterer ikke mange fra den 1.udgave i dag og da en udgave skulle sælges tilbage i 2013, blev den sat til £125,000. Min tidligere underviser Tore Rye Andersen fra Litteraturhistorie har skrevet en artikel om det lige her og hvad jeg finder særlig interessant, er hvordan at Fitzgerald skrev illustrationen på omslaget ind i bogen. Jeg ejer en bog med nogle af Fitzgeralds breve i og han skriver følgende til hans forlægger tilbage i august 1924, hvor han befandt sig i Frankrig:
““For Christ’s sake don’t give anyone that jacket you’re saving for me. I’ve written it into the book.”
Han overvejede i den følgende oktober måned at kalde den “Gold-hatted Gatsby”. Jeg er i hvert fald glad for at han beholdte titlen “The Great Gatsby”. Uden at afsløre for meget for dem som endnu ikke har læst den/set filmen, synes jeg, at den passer utrolig godt til. I kan læse mere om smudsomslaget og samarbejdet om dette lige her, hvor Jimmy Stamp fra Smithsonianmag skriver om det.
Hvad med jer? Har i læst bogen og/eller set filmene?
Camilla
oktober 9, 2016 at 7:45 pmSikke et interessant indlæg, du har skrevet! Jeg har ikke selv set filmen fra 1974, men var vild med Baz Luhrmanns fortolkning af den – men jeg har længe tænkt på at se filmen fra 74, så det må jeg snart få gjort. Jeg har nemlig læst rundt omkring, at mange faktisk foretrækker den gamle fortolkning af den, og selvom jeg er ret stor Luhrmann fan, tror jeg også, The Great Gatsby gør sig så godt i en mere stilfærdig version. 🙂
Ann-Kristine
oktober 10, 2016 at 10:47 amTusind tak! Du kan vist også finde filmen på YouTube et sted. Luhrmann laver også virkelig smukke film og alt er gennemført til mindste detalje. God fornøjelse med at se filmen – jeg krydser fingre for, at du også bliver vild med den 🙂
Camilla
oktober 12, 2016 at 11:33 amSå fik jeg set den – og jeg kunne virkelig godt lide den! 🙂 Jeg synes specielt, Mia Farrow spiller Daisy SÅ godt – i Luhrmanns version får man ikke så godt indtryk af hendes karakter. I mit hoved er Daisy meget bevidst om, at hun er overfladisk og dumt – og det synes jeg Farrow portrætterer så flot.
Ann-Kristine
oktober 13, 2016 at 8:55 pmDet gør hun nedmlig. Jeg er så glad for at høre at du godt kunne lide den gamle film – de er så forskellige de to film, men begge følger egentlig bogen ret godt. 🙂 Jeg skal til at få set flere Farrow-film egentlig nu hvor jeg tænker over det 🙂
Ida
oktober 10, 2016 at 10:29 amSå skønt et indlæg! Virkelig spændende og detaljeret 🙂
Jeg er stor fan af Gatsby. Det er en af mine absolutte yndlingsbøger, da jeg synes, Fitzgerald skriver noget så fantastisk. Jeg er også virkelig glad for filmen fra ’74. Jeg synes, den fanger stemningen i bogen så perfekt, at det næsten er lidt uhyggeligt. Jeg var til gengæld ikke særlig glad for den nye filmatisering. Der var alt for meget fart på, og stemningen var helt forsvundet. Men det er jo en smagssag 😉 Jeg kan hvertfald sagtens se, hvorfor nogle vil blive skuffede, hvis de så den nyeste film før den fra ’74 😉
Ann-Kristine
oktober 10, 2016 at 11:44 amTusind tak Ida 🙂
Det var også ret sjovt at skrive egentlig. Jeg åbner ofte min mors bog, når jeg er hjemme nu og skipper til sidste side faktisk. Der er nu noget ved den sidste linje i den bog. Jeg mangler stadig at læse et par af hans andre bøger og glæder mig til at fordybe mig i hans sprog igen en dag. Har du læst alle hans værker? Og ja, din beskrivelse passer helt perfekt egentlig – den fanger virkelig stemningen godt. Den anden bliver meget Luhrmannsk (hvis man kan sige det sådan) 🙂
Filmatiserede bøger – Roskilde Bibliotekernes Litteraturfestival 2018 – Ord fra en bibliofil
maj 11, 2018 at 12:13 am[…] og set. (Jeg har tidligere skrevet indlæg om “The Great Gatsby” og filmatiseringer af denne her). Oplægget lagde op til en virkelig god diskussion bagefter om blandt andet hvorfor […]