Familien Bruchfontaine af Keld Conradsen

Familien Bruchfontaine af Keld Conradsen, 2014. Anmeldereksemplar fra Modtryk. Antal stjerner: 5/5

Hvordan bar Otto Bruchfontaine sig egentlig ad med at starte både familie og firma i Danmark og hvordan gik det for hans efterkommere?

Keld Conradsen har her skabt noget af en familiekrønike og Otto er netop overhovedet i denne familie. Her er virkelig tale om storhed og fald i en vis grad for denne familie, men dette vil jeg vende tilbage til. Otto ankommer til Egernsund i 1920 efter et ganske hektisk liv – han har netop været i Afrika og her var han i krig. Han beslutter sig for at slå sig ned i den lille by, hvor han vil købe et af byens teglværker. Indenfor kort tid er han ikke kun ejer af teglværket, nej, han er skam en travl mand og har både hus, den lokale Dagmar som kone og børn. Selv får han fire af slagsen og de har hver deres stærke sider – sønnen Ferdinand deltager i 2.verdenskrig på engelsk side og får derefter en stor rolle i familiens firma, Klaus er en rebel og ikke helt stabil efter uheldige hændelser under et ophold i USA, Elisabeth er kort sagt et dydsmønster og Fanny er den yngste, som løber hjemmefra med en tysk soldat.

De fire børn kommer ud for lidt af hvert i forbindelse med 2.verdenskrig og hvor nogle veje fører langt væk, så bliver andre i familiefirmaet. Særligt kommer der fokus på Ferdinands søn Valdemar, som ligesom sin farbror Klaus ikke helt er så, hvad skal man sige, businessminded som de andre. Han kommer dog ind i firmaet alligevel – men hvad skal der dog blive af én, når man hellere vil læse naturhistorie end man vil hjælpe i familieforetagendet?

Bogen er meget mere end dette korte referat og det har været svært at lægge den fra mig. Der er flere trivielle situationer undervejs og man tænker det meste af tiden: “Hvad skal der dog ikke blive af Valdemar?” Conradsen skriver fantastisk og det er særligt hans beskrivelser af karakterernes følelser samt det miljø, som de færdes i, som jeg nød at læse. Han formår at skildre deres hårdtarbejdende første år, deres mere velhavende år samt Valdemars tid i København virkelig godt. Karaktererne er virkelig gennemtænkte og ikke én person er overflødig i denne krønike. Man kan på sin vis godt opfatte det som et edderkoppespind, da der udover familiens i alt 4 generationer også findes medarbejdere som Dreisig. Det hele giver dog en større mening til sidst.

Man kan lidt i starten regne ud at ikke alt vil gå godt for dem – nej da, karma bider dem et vist sted. Otto har hemmeligheder og det samme har Dagmar og det er først til allersidst at vi som læsere virkelig finder ud af, hvordan det hele hænger sammen. Undervejs har de problemer med fagforeninger, psykiske lidelser og ulykker og det er netop dette, som kan betegnes som storhed og fald for denne familie.

Alt i alt en rigtig interessant bog, som bestemt ikke ender der, hvor man tror. Conradsen har her skabt noget af en pageturner og det kunne være interessant at læse resten af hans forfatterskab, som i skrivende stund inkluderer bøgerne “Småfisk og guldmakreller”, “Den Længste Nat” og “Angus McFinneys Fatale Forstyrrelser”.

  1. frkskou

    januar 15, 2015 at 11:25 am

    Jeg vil så gerne læse denne bog, den lyder helt vildt interessant! Venter bare på, den kommer hjem fra biblioteket 🙂

    1. Ann-Kristine

      januar 15, 2015 at 10:58 pm

      Jeg glæder mig til at høre hvad din mening er – jeg skal helt klart læse den igen engang (selvom slutningen jo er spoleret fremover) 🙂

Leave a Reply