Alkymisten af Paulo Coelho
Alkymisten af Paulo Coelho, 2003. Bazar. (Bogen ejes af Simone og er #alkymistenrejser). Org. udgivet som O Alquimista i 1988. Antal stjerner: 5/5
Hvordan finder man ud af, hvad man skal gøre med sit liv og ved man det med det samme, når man møder sit livs kærlighed?
Coelhos bog om drengen Santiago er kendt over hele verden i dag og det er der helt bestemt en grund til. Santiago er en ung fårehyrde, så ung, at han igennem bogen refereres til som drengen. Livet som fårehyrde er han ganske glad for, men da han har haft et par drømme om en skat, beslutter han sig for at opsøge en gammel kone, som kan tyde drømme. Hun fortæller ham, at han bør rejse til pyramiderne, men penge er et problem for ham. En ældre mand, som han møder helt tilfældigt, fortæller ham, hvordan han kan sælge sine får og fortæller ham om livets bane, som man bør følge. Han mødes med den gamle mand endnu en gang inden hans rejse begynder og den gamle fortæller ham følgende:
””Glem ikke at alt er ét stort hele. Og glem ikke tegnenes sprog. Og, først og fremmest, glem ikke at følge din livsbane helt til enden.””
Drengen drager ud og begynder en dag at arbejde i en glasbutik på toppen af en bakke. Efterhånden som tiden går og idéer indføres som konkrete initiativer, så bliver butikken mere og mere succesrig og da han en dag har samlet nok penge, drager han videre ud i verden. En dag møder han en englænder, som for alt i verden gerne vil møde den bedst kendte alkymist i verden. Englænderen har studeret dette fag i mange år, men det er et svært fag at få succes i og han følges med drengen en rum tid. Da de en dag befinder sig i en oase, og spørger efter alkymisten, møder han en ganske speciel pige:
”Drengen gik hen til hende for at spørge efter Alkymisten.
Det var som om tiden pludselig stod stille og verdenssjælen viste sig i al sin kraft for drengen. Da han så hendes sorte øjne, hendes læber der tøvede mellem smil og tavshed, forstod han det mest betydningsfulde og viseste af det sprog alle mennesker i hele verden talte og forstod i deres hjerter. Det var kærlighed, noget der var ældre end mennesket og ørkenen, men som hele tiden genopstod med samme kraft ligegyldigt hvor to par øjne mødtes sådan som deres øjne mødtes dér foran brønden.”
Men hvad må man ofre for at opnå livets mål og hvordan indser man, at man er parat til det næste skridt?
Enten fanger denne bog eller også gør den ikke. Jeg var selv fanget fra første side og de filosofiske livsanskuelser undervejs var bemærkelsesværdige i en sådan grad, at man som læser ender med også at tænke over sit eget liv. Det er en ret simpel bog – ikke alt for mange mennesker, ikke for meget drama og selvom det er en kort roman, så formår den at virke længere på den gode måde. Selv læste jeg i den af flere små omgange og efter endt læsning havde jeg lyst til at starte forfra. Ikke nogen tvivl der.
Alt i alt en fantastisk bog, hvis livsanskuelser er ganske særlige og hvis filosofiske overvejelser enhver vil kunne få noget ud af.
Lea
marts 17, 2016 at 9:18 pmHej Ann-Kristine. Tak for denne anmeldelse, den bekræftede mig i, at dette vist lige er en bog for mig. Jeg må se at få den læst snart … Har endnu til gode at læse noget som helst af Paulo Coelho, selvom han er en af mine veninders yndlingsforfatter. Har du set, jeg har en giveaway på min blog lige nu? Måske har du lyst til at kigge forbi …
Ann-Kristine
marts 17, 2016 at 9:42 pmHej Lea. Jeg kan varmt anbefale den til enhver – jeg har haft den stående på reolen et par år, men dette blev mit startskud til endelig at få den læst 🙂 Ja, jeg har bestemt også tænkt mig at deltage. Chokolade, notesbog og en roman = lige noget for mig 🙂 Jeg begyndte at følge din blog i går (tror jeg) på Bloglovin’ men har kigget forbi en gang imellem 🙂
De 13 mest mindeværdige læseoplevelser i 2016 – Ord fra en bibliofil
januar 12, 2017 at 8:03 am[…] Alkymisten af Paulo Coelho, 2003. Anmeldelsen kan læses her. […]