Polly af Louisa May Alcott

Polly af Louisa May Alcott, 1967. Frederik E. Pedersens Forlag. Antal stjerner: 5/5

Hvordan lærer man at blive en fin dame og er det muligt at få en bror og en søster i teenagealderen til at kunne enes?
Alcott, som de fleste kvinder kender for bogen ”Pigebørn” om 4 søstre i 1800-tallets USA, står bag denne bog fra serien om Polly, hvor ”Polly klarer det hele” og ”Polly får sin belønning” er fortsættelser. Vi møder første gang Polly, idet hun bliver hentet af Tom nede på stationen. Det er egentlig hans søster Fanny, som skal tage sig af Polly under hendes besøg, men hun er bange for ødelagte krøller i regnvejret og det får hurtigt op for ham, hvem denne Polly skulle være:
”Nogle hurtige, lette fodtrin bag ham fik ham til at vende sig om. Han så en rødmosset lille pige løbe op og ned langs perronen, hun så ud, som om hun syntes, det var vældig morsomt. Da hun smilte og vinkede til ham med sin taske, standsede han og ventede på hende. ”

Det er bestemt ikke hvad han er vant til hjemmefra – hjemme opfører hans søster sig ganske som en lille fin dame og hun forsøger at lære Polly det samme. Hun bliver taget til utallige selskaber, i teateret med unge mænd og ikke mindst får hun lov til at gå med Fanny i skole, hvor hun lærer ganske andre ting end derhjemme. Det er svært for hende at ændre sig så pludseligt, men så finder hun et ganske specielt sted, hvor hun altid er velkommen:

”Den gamle frue beklagede sig aldrig, men der var en sorgfuld stilhed omkring hende, et længselsfuldt udtryk i hendes falmede øjne, det var, som om hun netop trængte til noget, som penge ikke kunne købe. Når børnene var hos hende, vimsede hun om dem, hun længtes efter at kærtegne dem på en måde, som kun bedstemødre kan. Polly følte dette, og da hun selv savnede sine hjemlige kærtegn, besøgte hun tit den gamle dame. Det glædede hende at se det gamle ansigt klare op, idet hun trådte ind i den ensomme stue, hvor der næsten aldrig kom børn.”

Fanny og Tom har også en lillesøster ved navn Maud og alt går mest galt den dag, hvor børnene finder den stakkels Pollys dagbog, for hvad skriver hun dog om og kan de mon lære noget om dem selv, som de kan forbedre?

Jeg forstår virkelig ikke hvorfor denne serie om Polly ikke er blevet så populær verden over som ”Pigebørn”. Simpelhed kan lære enhver noget og penge er bestemt ikke altid bedst i denne verden, hvis man går for meget op i det i stedet for kærlighed til f.eks. sin familie. Polly som karakter er kort sagt bedårende i samme grad som Fanny kan være selvoptaget og Tom drilsk. Sproget og handlingen er selvfølgelig gammeldags, den blev oprindeligt udgivet i 1869, men den er bestemt en fornøjelse at læse. Især hvis du er fan af ”Pigebørn”-serien, ”Anne fra Grønnebakken”-serien eller ”Det lille hus på prærien”-serien.

Alt i alt en skøn kort roman om uskyldige Polly, som lærer én ting eller to om livet ved at bo hos rige mennesker.

Leave a Reply